Lirekassen er bygget af Gebrüder Bruder i Waldkirch omkring 1885. Den er i privat eje.
Lirekassen var i meget dårlig stand efter mange år under uheldige opbevaringsforhold. Ejeren ønskede den sat i spilbar og præsentabel stand, til trods for, at dette omfattende arbejde risikerede at slette eventuelle arbejdsspor, brugsmærker og andre originale detaljer. Denne risiko gav ikke anledning til betænkeligheder i dette tilfælde, da en del andre lirekasser af Gebr. Bruder er bevaret, og da lirekassen ellers var blevet kasseret.
Arbejdet omfattede bl.a.
- udskiftning af træ, der var meget angrebet af borebiller (træorm)
- udfyldning og retouchering af ormehuller, der ikke truede træets stabilitet
- manglende dele af forsidens intarsia erstattet
- total udskiftning af bælgenes skind
- delvis udskiftning af ventilskind i bælge og vindlade
- udskiftning af defekte ventilfjedre
- gennemgang af samtlige piber m.h.t. tæthed, stabilitet og klang; enkelte piber åbnet og korrigeret ved labiet
- de fastrustede jernskuer til regulering af mekanik erstattet af nye reguleringsskruer af messing
- ny regulering af mekanikken under hensyntagen til, at instrumentets dimensioner i tidens løb var blevet ændret ved udtørring
- bejdsning og shellakpolering af de ydre overflader
Før restaurering
De følgende billeder illustrerer lirekassens bedrøvelige tilstand inden restaureringen.
Et kik ned i lirekassen bagfra
Den afbrækkede del af lirekassen, set bagfra
Omfattende borebilleangreb overalt
Nogle af baspiberne af træ var voldsomt angrebet
Efter restaurering
Bælgene forsynet med nyt skind
Forsiden af den restaurerede lirekasse
Til praktisk brug blev lirekassen anbragt på understellet af en antik barnevogn.
Hør lirekassen spille en rheinlænder polka


