Konservering og restaurering

Originale historiske instrumenter kan af forskellige grunde have behov for pleje, vedligeholdelse eller istandsættelse i et specialværksted, som har et særligt kendskab til instrumenttypens konstruktion og funktion.

For musikinstrumenter, der ejes af offentlige museer, indskrænker disse vedligeholdelsesarbejder sig oftest til indgreb, der sikrer instrumenterne mod yderligere skader og forfald, og som sikrer, at instrumentet f.eks. kan tåle at blive vist i en udstilling. Derimod er der ikke længere mange museer, der sætter deres originalinstrumenter i så god stand, at der kan spilles på dem. Dette skyldes især, at museerne ønsker at undgå, at en restaurering eller reparation skal mindske senere generationers muligheder for at studere originalinstrumentets oprindelige konstruktion, men også økonomiske overvejelser spiller ind. Inden for museumsverdenen bruges fortrinsvis ordet konservering for de minimale indgreb, der er absolut nødvendige for at sikre genstandens fortsatte eksistens. Enhver konservering skal følges op med en udførlig rapport, der illustreret af fotos beskriver, hvilket arbejde, der er udført, og hvilke materialer der er brugt, så den kan tjene som reference for fremtidige forskere og konservatorer.

Anderledes forholder det sig med originalinstrumenter i privat eje. Her ønsker ejeren oftest indgreb, der kan bringe instrumenterne i spilbar stand og som sørger for, at de tåler at blive spillet i et vist omfang. Her taler man oftest om restaurering. En restaurering sker altså ikke blot for at bevare den fysiske genstand, men tillige for at bevare eller genskabe instrumentets funktion, klang og udseende. Også en restaurering bør udføres med så få indgreb som muligt, og den bør selvsagt ledsages af en udførlig restaureringsrapport, der kan følge instrumentet i dets fremtidige liv.

På mit værksted udfører jeg konservering og restaurering af historiske træblæseinstrumenter og mindre orgelinstrumenter. Arbejdet tilrettelægges efter kundernes ønske under iagttagelse af ovenstående principper.

Eksempel 1.
Obo af Johan Selboe fra o. 1850, i privat eje.

Eksempel 2
Lirekasse fra 1883-85 af Gebr. Bruder, i privat eje.