Ture Bergstrøm

Tekniske tegninger af musikinstrumenter

på Internet

Denne artikel er trykt i tidsskriftet FoMRHI Quarterly, januar 1999
i engelsk oversættelse

Nedenstående er en fuldstændig dansk version

Computertegning af instrumenter

De sidste års udvikling inden for IT har bl.a. betydet, at næsten alle tekniske tegninger, arbejdstegninger osv. nu udarbejdes på computer. Dette har indlysende fordele, især i kraft af muligheden for redigering af tegningerne og muligheden for at printe en tegning ud på papir i det ønskede antal eksemplarer.

I relation til musikinstrumenter er computerfremstillede tegninger hverken mere eller mindre nøjagtige end tegninger lavet i hånden. Ved en opmåling af et instrument er man under alle omstændigheder nødt til at notere et begrænset antal mål mellem et begrænset antal målepunkter. De kurver eller flader, der ligger imellem disse målepunkter, kan antydes på en skitse eller i bedste fald fastholdes på et foto, men vil ikke i praksis kunne beskrives på en éntydig måde. Når en skitse skal tegnes ren, hvad enten dette forgår i hånden eller på skærmen, vil tegneren forsøge at forbinde de veldefinerede målepunkter med kurver, der optisk "bedst muligt" passer med instrumentets udseende, som han husker det. Disse mellemliggende kurver har altså et vist mål af tilfældighed i sig. En computertegning giver indtryk af en større nøjagtighed en den rent faktisk har, idet man på skærmen kan få angivet afstande mellem helt vilkårlige punkter på tegningen med et stort antal decimalers nøjagtighed. Man skal gøre sig klart, at målepunkterne er de primære data (selv om også de naturligvis er behæftede med unøjagtigheder), og at kurverne, der forbinder dem, repræsenterer tegnerens fortolkning.

Med dette forbehold in mente, mener jeg, at computeren er særdeles velegnet til at fremstille instrumenttegninger. Ud over almindelig redigering af tegningen er f.eks. skalering af et instrument med en given faktor en ganske simpel operation, og når hertil kommer muligheden for en hurtig og billig forsendelse af tegninger via Internet, som modtageren så kan redigere og udskrive efter behov, undrer det mig, at der ikke er flere instrumenttegninger tilgængelige i elektronisk form.

I forbindelse med en tegning af en blokfløjte i Musikhistorisk Museum i København havde jeg mulighed for at arbejde med en model for instrumenttegninger på Internet; i det følgende vil jeg fremlægge nogle af overvejelserne omkring valg af software.

Krav til programmet

Lav pris
En af grundene til, at tegning med computer ikke er mere anvendt af instrumentbyggere, er formodentlig, at prisen for det anerkendte tegneprogram Auto-CAD er så høj (op imod 40.000 kr.), at ingen håndværksmæssigt arbejdende instrumentbygger har råd til at skaffe sig programmet på lovlig vis.

Brugervenlighed
De fleste instrumentbyggere vil kun lejlighedsvis arbejde med instrumenttegninger, og derfor er det vigtigt, at programmet ikke benytter sig af kommandoer eller funktionstaster, der skal huskes udenad. Indtastning af koordinater skal være let og logisk, da man ved omsætning af måledata til en tegning ustandselig vil have brug for at markere punkter bestemt ved koordinater.

Bløde kurver
Meget få af et musikinstruments kurver kan beskrives ved rette linjer og cirkler. Programmet skal mindst kunne håndtere elliptiske buer, splines (en spline er en figur, som forbinder givne punkter med en blød kurve svarende til et fjedrende bånd fastgjort i punkterne) og Bézier-kurver (defineres ved de to endepunkter og kurvens tangentretning i endepunkterne).

 

Import af tekst
Programmet skal kunne importere tekster og tabeller, der er redigeret i sædvanlige tekstbehandlingsprogrammer, f.eks. via clipboard-funktionen i Windows.

Tegning efter foto
Ved nogle tegningsopgaver vil det være en stor fordel at kunne tegne efter konturerne i et indscannet eller digitalt foto. Derfor skal programmet kunne importere almindeligt anvendte grafiske formater, som f.eks. bmp eller tiff.

Udprintning og plotning
Mange vil have brug for arbejdstegninger på papir i 1:1 format. Det vil kun være få instrumentbyggere, der har mulighed for selv at råde over en plotter til store 1:1-tegninger. Derfor skal de færdige tegninger kunne plottes ud af firmaer, der har specialiseret sig i trykning af tegninger i stort format. Programmet skal altså kunne eksportere filer i et almindeligt anvendt format, f.eks. HP-GL/2-formatet eller AutoCAD-formaterne dxf eller dwg. Desuden skal programmet kunne trykke en stor tegning ud stykkevis på en almindelig A4 kontorprinter, så man kan bruge den sammenlimede tegning i tilfælde, hvor der ikke stilles så store krav til et professionelt udseende.

Testprogram tilgængeligt på Internet
Tegneprogrammet skal kunne hentes gratis på Internet, i det mindste for en prøveperiode, således at interesserede instrumentbyggere kan hente programmet til at læse de tilbudte tegninger med, inden han bestemmer sig for køb af program eller tegninger.

Den ideelle model

I en model for instrumenttegninger på Internet ville følgende være ideelt:

1. Alle tegninger er samlet på en hjemmeside.

2. Alle tegninger er i samme filformat.

3. Alle tegninger kan downloades gratis.

ad 1) Dette er nok det mest realistiske af de 3 krav; i det mindste kan man på én hjemmeside have links til alle kendte og tilgængelige instrumenttegninger.

ad 2) Erfaringen vil vise, hvilket format, der vil få størst udbredelse, men det er mit håb, at dette format kan behandles i programmer, der opfylder kravene i ovenstående afsnit.

ad 3) Opmåling og tegning af musikinstrumenter er meget tidkrævende for en instrumentbygger og er ofte forbundet med rejseudgifter. Ingen kan forvente, at dette arbejde skal gøres gratis - selv om mange museer regner med at få tegninger af deres egne instrumenter stillet gratis til rådighed til fri viderekopiering - så derfor er opfyldelsen af dette punkt afhængig af støtte eller sponsorering.

Min model

Til min tegning af Pörschmann-blokfløjten på Musikhistorisk Museum i København (som er den første i en planlagt serie af tegninger) valgte jeg den fulde version af programmet Malz++Kassner CAD 4.6, som opfylder alle de stillede forudsætninger. Programmet er udviklet af to tyske ingeniører, som velvilligt står til rådighed med support, og som også stadigt videreudvikler programmet efter brugernes ønsker. Priserne for programmet ligger i øjeblikket mellem DM 135 og DM 895 afhængig af version.

En prøve af min tegning kan downloades fra min hjemmeside www.bergstrom.dk, hvor jeg også gerne optager lignende tegninger eller links til tegninger fra kolleger. Prøvetegningen er ikke fuldstændig, da jeg er nødt til at bede om et bidrag til udgifterne, hvis man vil have en brugsklar tegning sendt med e-mail. Programmet kan downloades fra www.malz-kassner.com; til at læse tegningen og til de almindeligste former for redigering er det nok at bruge økonomiversionen. Vil man blot læse tegningen og/eller printe den ud, kan man bruge den gratis 'viewer', som firmaet nu tilbyder, og som frit kan downloades fra firmaets web site. For den, der vil arbejde mere intensivt med tegninger og have mulighed for at få store tegninger plottet ud, vil jeg som minimum anbefale den professionelle version udvidet med et plug-in for export af HP-GL/2-filer.

De fleste tekniske skoler - sikkert også uden for Danmark - tilbyder kurser i teknisk tegning, først og fremmest i programmet AutoCAD. Jeg kan af egen erfaring varmt anbefale et sådant kursus som en introduktion til de grundlæggende begreber, og jeg tror, at de fleste efter at have arbejdet i AutoCAD vil opleve Malz-Kassner-programmet som betydeligt lettere at anvende.

Andre anvendelser af tekniske tegneprogrammer

Efter at jeg havde anskaffet mit tegneprogram, dukkede der et par uventede anvendelsesmuligheder op. De fleste større renæssance-blæseinstrumenter har en perforeret fontanelle , hvor hullerne er anbragt i rosetter med 1 hul i midten, og uden om dette cirkler med 6, 12 og 18 huller. Markeringen af disse 37 huller 6 gange rundt om fontanellen er et lidt kedsommeligt arbejde, som jeg tidligere har gjort ved hjælp af en messingskabelon. I stedet tegnede jeg på computeren figuren med de 37 punkter geometrisk nøjagtigt anbragt og kopierede den 6 gange i række, således at alle fontanellens 222 punkter var afmærket på tegningen. Jeg printede tegningen ud på gennemsigtig folie, klæbede den fast rundt om fontanellen med tape og borede hullerne direkte ned gennem folie og træ. Da folien er gennemsigtig, er det let at sørge for, at den tapes fast på det rigtige sted. Hullernes placering blev på denne måde langt mere nøjagtig end før, og opmærkningen var meget hurtigere.

Samme metode med påklæbning af gennemsigtig folie viste sig også at være fordelagtig ved udskæring af messingplade til klapper.

 

Til top

Tilbage til Ture Bergstrøms Instrumentbyggeri